Nordic M&A podcast: M&A inden for forsvarsindustrien

Fra ejerleder til platformsinvestering

I episoden deler Kristoffer Basse sine erfaringer fra salget af Bruhn Newtech, som i 2024 blev en platformsinvestering i forsvarsteknologiplatformen Evallic, etableret af kapitalfonden Adelis.

Bruhn Newtech udvikler avancerede softwarebaserede systemer til detektion og håndtering af CBRN-trusler (Chemical, Biological, Radiological and Nuclear) og indgår i dag som en central del af Evallic, der også omfatter flere andre specialiserede forsvarsteknologiske virksomheder.

“Det er et marked, hvor teknologisk specialisering og dokumenteret performance er helt afgørende – både i forhold til kunder og investorer. Det stiller særlige krav til en M&A-proces,” siger Kristoffer Basse i podcasten.

Et marked i kraftig acceleration

Episoden sætter samtidig fokus på den markante udvikling i M&A-aktiviteten inden for forsvarssektoren. Antallet af transaktioner steg i 2025 med cirka 50 procent sammenlignet med året før, og kapitalfonde viser stigende interesse for sektoren.

Bag udviklingen ligger en kombination af strukturel vækst, solide indtjeningsprofiler og høj grad af forudsigelighed i efterspørgslen.

“Forsvarsindustrien er i stigende grad blevet en strategisk investeringscase. Det er ikke længere en niche – det er et område, hvor kapital og kompetencer samler sig hurtigt,” siger Peter Rønde Jakobsen, partner hos Nordic M&A.

Indblik i M&A i en strategisk sektor

I podcasten får lytterne et konkret indblik i:

  • Hvordan en ejerleder navigerer i en M&A-proces i en sikkerhedskritisk branche 
  • Hvad der gør forsvarssektoren attraktiv for kapitalfonde 
  • Hvordan platformsinvesteringer opbygges og skaleres 
  • De særlige forhold, der gælder for due diligence og regulatoriske hensyn 

Lyt til podcasten på Apple Podcast og Spotify

M&A Guiden giver en dybdegående forståelse af, hvordan M&A-processer fungerer, og hvad der kræves for at gennemføre dem succesfuldt. Podcasten er produceret af MarketConnect i samarbejde med rådgivervirksomheden Nordic M&A og er tilgængelig på Apple Podcast og Spotify fra i dag